Sådan finder du ukendte numre

Du kender det sikkert godt selv. Du sidder i din egen verden, og lige pludselig ringer telefonen. Det er dog ikke et nummer, som du kender, men derimod et ukendt nummer. Du bliver nysgerrig og får lyst til at tage telefonen blot for at finde ud af, hvem der sidder i den anden ende. Men du gør det ikke. Så hvordan finder du så ud af, hvem der forsøgte at få fat på dig? Vi har samlet en guide med 3 tips, som kan hjælpe dig på vej.

1. Telefonen ringer kun én gang 

Hvis din telefon kun ringer op en gang, kan du godt regne med, at det typisk er en scammer eller er en telefonsælger, som vil snakke med dig. Lad derfor være med at tage telefonen, hvis dette er tilfældet samt undgå at ringe tilbage til nummeret. Hvis det ikke er en scammer eller telefonsælger, kan det selvfølgelig også være forkert nummer. 

2. Check din telefonsvarer

Hvis du har implementeret en telefonsvarer, kan det være en god idé at lytte til den efter du har fået et opkald fra et ukendt nummer. Engang imellem ligger ukendte numre en besked på din telefonsvarer, som fortæller, hvad opkaldet drejer sig om og derved også hvem, der har ringet til dig. Derfra kan du så vurdere, hvad den pågældende samtale drejer sig om, og ringe tilbage til vedkommende, hvis du ønsker at snakke med personen.

3. Slå telefonnummeret op

I dag har mange privatpersoner såvel som virksomheder hemmeligt nummer. Derfor er det ikke altid muligt at finde svaret på sider som Krak og De Gule Sider. Det er alligevel værd at gøre et forsøg, da disse opslagssider ofte kan give et konkret navn på enten en virksomhed eller privatperson samt adresse dertil.

Hvis telefonnummeret derimod ikke ligger på en af disse sider, findes der også sider som 180.dk, hvor brugere kan advare andre brugere om specifikke telefonnumre, som man ikke bør ringe tilbage til. Ligesom tidligere nævnt, er her typisk tale om scammere og telefonsælgere, så hvis der er dårlige anmeldelser herinde, bør du ikke ringe tilbage til det pågældende nummer. Hvis der derimod ikke er noget info på telefonnummeret her, kan du forsøge at slå nummeret op på google.

Hvis det for eksempel er en virksomhed, der vil have fat på dig, kan telefonnummeret også være listet på deres hjemmeside, og du kan derfor trygt ringe tilbage til telefonnummeret.