Sådan bliver du studieklar

Utroligt mange unge har i denne uge startet deres nyeste eventyr og kastet sig ud i en længerevarende uddannelse på enten gymnasier eller universiteter. Det er en spændende tid der byder på alt fra svære matematikopgaver til tømmermænd til forelskelse, og oftest kommer studiestart med så mange nye indtryk at mange har svært ved at følge med, og det er da til at forstå. 

Nogle skal lære en helt ny by at kende imens de lærer deres klasse at kende, mens tutorerne råber op om nye bøger du skal købe og ture der skal betales. Det er næsten nok til at tage pusten fra enhver, og det burde ikke være sådan. 

Derfor har jeg besluttet at gøre alles liv lige den del nemmere, ved at skrive en guide til hvordan du bedst bliver studieklar – du finder den herunder.

Det praktiske

Billig printerblæk er ikke noget der gror på træerne, derfor handler det også om at købe meget af gangen – på den måde bliver det nemlig lige en smule billigere. Printeren er en af de ting som desværre ruinerer mange studerende. Det er én af mange ting der kommer til at følge dig igennem hele uddannelsen, og derfor kan det godt betale sig at gardere sig fra start, på den måde er du ikke overrasket når du, efter 200 print, løber tør for blæk midt i en eksamen. Tro det eller ej, men mangel på printerblæk til en eksamen kan i værste tilfælde ende med at koste dig et forsøg. 

Der er mange forskellige ting der bare er gode at have styr på før du starter, andre ting kunne være programmer på computeren (Adobe, lommeregnere, word), fysiske værktøjer som lineal, passer og blyanter og selvfølgelig dine fysiske notesblokke til brainstorms og andet – det er bogstaveligt talt kun fantasien der sætter grænserne. 

Din by

Hvis ikke du er helt ferm i den by som du studerer i, så gør du dig måske klogt i at droppe bussen og hoppe på den gode gamle jernhest. Der er næsten ingen bedre måde at lære en ny by at kende på, som at opleve den på cykel. 

Derfor er cyklen en god måde at både komme til- og fra skole på, mens du lærer lidt geografi om din nye by – så behøver du heller ikke at spilde tid på at skulle lære det i fremtiden. Studiestart kan være stressende, men det behøver det ikke at være.