Kæmp for kærligheden i dit parforhold

Et ægteskab eller kæresteforhold er en dynamisk størrelse, der består af dig og din partner og tidens gang.

Udenom jer er der forskellige ting der påvirker: Arbejdsliv, familieliv (f.eks. svigerfamilie). Hvis I har børn, ved I sikkert, at børnene vil optage jeres tid, energi og kærlighed. Men det er vigtigt ikke at glemme at være et par, selvom I har små børn.

Små pauser i hverdagen, hvor I får passet børnene, er essentielt for jer. Lav noget sammen, som styrker jeres forhold og kærlighed. Hvis I deler fælles interesser, så dyrk dem sammen.

I et parforhold sker der en proces over tid, hvor I får kanter slebet af hos hinanden. I lærer hinanden bedre at kende og lærer at håndtere uenigheder. Man finder ud af at uenigheder er trivielle. Hvorfor ikke arbejde sammen og løse problemerne? 

Kan du genkende disse problemer i jeres parforhold? Så læs mere her:

1. Uenig om rengøring og praktiske opgaver i hjemmet

Måske er din partner et rodehovede, mens du selv er ordensmenneske, der elsker at alting er rent og på rette plads? Ofte er det et problem i hjemmene, at den ene synes, at den anden ikke hjælper nok til med det praktiske. Det kan være en god ide at få aftalt en rimelig fordeling af opgaver i hjemmet. Hvis diskussionerne om det huslige går i hårdknude, kan det være en god ide at opsøge en parterapeut som Hafdís Æ. Hougaard i Århus. Hun kan guide jer på rette vej, på en åben, lyttende og venlig måde: parterapi

2. Dårlig kommunikation

De fleste problemer i parforholdet bunder i dårlig kommunikation. Hvis I sammen kan finde ud af at tale om jeres problemer, uden at være fordømmende over for hinanden, er I nået langt.

Det er en god ide at være åben om jeres følelser og huske at tale med hinanden, så I forebygger en lang række problemer. 

God kommunikation med partneren starter med at du bliver på din egen banehalvdel og ikke peger fingre ad din parter. Istedet for at fokusere på det negative eller fejlen ved din partner, så fortæl om den måde, du bliver påvirket. 

Derved tager du ansvar for dine følelser og undgår en dømmende eller anklagende kommunikation, som bare vil sætte din partner i forsvarsposition eller saboterer, at I finder en løsning sammen. 

3. Dårligt sexliv

Problemer i sexlivet kan f.eks. dreje sig om forskellige behov for sex, eller forskelle i ønsker til sexuelle aktiviteter. Der kan i løbet af parforholdet ske en ændring i de sexbehov, som I har, og det kan skabe udfordringer. I kan få hjælp af en parterapeut til at løse dårligt sexliv.