Bo der hvor du lever livet

Hvor du vælger at bo afhænger af mange faktorer: din uddannelse, din økonomi, dit job, din familie og de muligheder, som livet byder dig i netop den situation, som du står i. Vi bosætter os nogle gange lidt hovedløst og bliver enten boende i den by, vi er vokset op i fordi vi ikke kan forestille os at bo et andet sted, og måske er lidt bange for livet uden for de faste og trygge rammer. Eller vi flytter derhen, hvor alle studiekammeraterne flytter hen, eller der hvor vi tænker, at vi har bedst mulighed for at finde det gode job. Men det er også vigtigt at bo et sted, hvor du kan lave noget efter kl. 16.00, når du har fri fra arbejde. At på ude på Lars Tyndskids mark, hvor alt er mørkt fra oktober til april efter kl. 16.00 og det eneste du kan høre er det sted, hvor kragerne vender er ikke sjovt. Mange slår sig gevaldigt på den måde og er nødt til at finde et nyt sted at bo fordi der simpelthen ikke er noget at lave i fritiden.

Men sådan er det ikke i Århus

Sådan er det nemlig ikke i Århus. Det er blevet en sand Metropol i vores lille land, som har så meget at byde på, at du ikke behøver at bekymre dig om, hvad du skal lave i din fritid. Der er kunst og kultur, shopping og butikker, cafeer og restauranter, grønne områder, en havnepromenade og hvis du havde resten af dagen foran computeren, kunne du ikke engang nå at læse om alle de muligheder, som denne by tilbyder. 

Ja, din økonomi spiller også ind

Ja, selvfølgelig spiller din økonomi også ind – har du penge kan du få, har du ingen…må du finde noget lidt længere væk. Vil du have udsigt til vand eller som blommen i et æg i centrum så vil det alt andet lige være dyrere. Men der er masser af andre muligheder – det skader ikke ligefrem motionen og samvittigheden, hvis du kan hoppe på cyklen og være i centrum på 10 min eller du kan hoppe på en bus og være der på 8. Det vigtigste er, at du bor i en by, hvor du føler dig levende og du har andet end dit arbejde at gå op i, når det ringer fyraften. Livet er mange ting, men det er ikke ment som noget, der skal overstås. Det skal leves.