Økumenisk Ungdom

Anne Bech beskriver her sine indtryk fra Taizé:

Da Broder Roger i 1940 kom til Taizé for at starte et kristent fællesskab af brødre, havde han sikkert ikke forestillet sig, hvilken betydning det ville få for tusindvis, ja millioner, af mennesker verden over, som siden slutningen af 1950-erne er strømmet til Taizé.

Fra begyndelsen har brødrene i Taizé rakt en hånd ud til verden ved at huse jødiske flygtninge, forældreløse børn og tidligere krigsfanger under og efter 2. verdenskrig. I dag lever en del af brødrene i de fattigste egne af verden, hvor de gør en forskel for mennesker.

Taizé har en stor betydning som samlingssted for kristne fra alle kirkelige retninger. Det har været en kæmpe oplevelse for mig at være i Taizé de tre gange, jeg har været der; at tage del i klosterlivet i en uge med tre daglige gudstjenester med de meditative Taizé-sange, at nyde stilheden i kirken, gåturene ned til det naturskønne ”stilleområde”, brødrenes dybe og åndelige, men også ofte humoristiske bibelintroduktion og fællesskabet omkring troen, som er så berigende ved Taizé. Jeg vil især fremhæve det sociale som en af de ting, der har gjort mest indtryk på mig. Det er meget let at komme i kontakt med og lære nye mennesker at kende dernede. For eksempel er madkøen (som er ret lang og kan tage et pænt stykke tid at komme igennem) en god mulighed for at få sig en snak med nogen, man ikke kender. Ofte ender man med at spise sammen – hvor ofte sker det lige i kantinen herhjemme, at man siger hej til en totalt fremmed og ender med at spise sammen ?

Det er fantastisk at opleve 2000-3000 mennesker være samlet i ”The Church of Reconciliation” (Forsoningskirken) i Taizé, ikke mindst til ”lys-tænding” lørdag aften, hvor alle i kirken får udleveret et lys, som tændes af børnene og derefter tændes fra person til person rundt i kirken. Et smukt billede på Jesus Kristus, som er det lys, der brænder i os, og som vi skal give videre til hinanden. Eller fredag aften, hvor man samles omkring korset, og alle kan komme og give sine egne og andres byrder over til Gud i bøn.

Hver dag introducerer brødre fra fællesskabet en bibelrefleksion, der efterfølges af en tid med stilhed og samtale i små grupper. Her er der også rig lejlighed for at møde nye mennesker. Dette har givet mig meget, ikke mindst fordi disse mennesker er fra hele verden. Hele 50-60 nationaliteter fordelt på 6 kontinenter er ikke usædvanligt at møde i en uge i sommerferien. At Taizé i høj grad er et internationalt sted, vidner sanghæftet i Taizé også om. Her synges der på mange forskellige sprog, så alle der kommer til Taizé kan føle sig imødekommet og velkommet.

I det hele taget er ordet imødekommenhed et nøgleord for Taizé. ”More than being spiritual masters we (brødrene) are seeking to listen instead of giving answers”. Et tegn på at denne åbenhed er gensidig, fik jeg sidst jeg var i Taizé, hvor jeg talte med en bemærkelsesværdig, ung mand på bare 15 år. Han var taget til Taizé for at ”lære om religion” sammen med sine kristne venner. Han var ikke selv troende, så at bo i et kristent klosterfællesskab i en uge hos 100 munke, høre om Jesus, læse i bibelen og hele baduljen, er ikke så lidt frimodigt, synes jeg. Han kunne nok have ”lært om religion” på en mindre involverende måde. Jeg synes virkeligt at Taizé formår at imødekomme såvel kristne som søgende mennesker med det kristne håb.